GLÆDE
1996

www.lysporten.dk

GLÆDE

Og glæden - den flyver hurtigt forbi
hvis ikke jeg favner den
og inviterer den indenfor
i mit hus.
Hej Glæde - her må du bo
ja, du får altså ikke dit eget rum
for her må du være overalt.
Tag endelig plads ved mit bord
værs´go´- hvil dig på min pude
 ja, du må endda hoppe ind i mit hjerte
og blæse så mange glædesbobler
at de fylder hele mit hjerte,
 mit bryst, mit univers.
Hej Glæde - byde min smukke datter op
til evig glædesdans
og stryg hendes hår
når jeg ikke kan være der.
Svøb min kærlige søn i lys
og gi´ ham en krammetur
når jeg ikke kan gøre det.
Hop op i min mands brystlomme
og gør kur til hans hjerte
når jeg ikke er hos ham,
så vi alle véd, at vi er elsket,
og glæden - den flyver aldrig forbi...

Copy right