www.lysporten.dk

ESOTERISK ASTROLOGI
Stjernetegn

Vædderens tegn (Aries) 21/3 - 20/4
Det nye astrologiske år begynder med Solens indtræden i Vædderens tegn. Vi gør os klar til det nye liv, der som små spirer varsler forårets komme og den enorme kraft, der får den inderste kerne i alting til at gro op af den  frosne vinterjord for at lade livet i sig udfolde.

I 2002 i Vædderens tegn fik jeg lov til at se to små vintergæk-alfer lege omkring nogle vintergækker. De havde iklædt sig vintergækker og løb rundt og legede omkring gækkerne. Pludselig opdagede de min "tilstedeværelse" og den ene stillede sig under en gæk og kiggede nysgerrigt på mig, mens den anden skyndte sig tilbage til gækken. Jeg har forsøgt at fastholde det sidste glimt, jeg fik af dem, ved at male nogle akvareller. Blomster-alfer bestemmer selv, hvem de vil vise sig for. De iklæder sig normalt de blomster, som de er energi-givere for.

Følgende digt kom også:


SOLENS KOMME
(Forår, Vædderens tegn)

Se, nu vågner Jordens Engel
Al-livet vogter sin inderste kerne
vibrerer af livets bestandighed

Illusionernes slør gennemskues
af Solens vidende lys

Sandhedens flamme renser
det dyrebare sind

Den inderste juvel bli´r slebet
og hviler i sit eget lys
Den har set, hvem den er
den kender sin egen karat

Copy Right

(\o/)
 /  \



Klik på billedet for større format