Evig længsel


Nu hviler frøet
som sprang fra moderplanten i fjor
uendelig blidt og kærligt
i favnen hos Moder Jord

Nu drømmer frøet
om sommerens minder kære
hvor længe endnu
skal det sin kapsel bære

Så taler Vinter:
sig mig, er sommerens tørke
da bedre end vinterens mørke

Da løsner en dag
Moder sit tag
og solens varme vækker de små
som gives en plads at vokse på

Nu står de i flok
rækker sig op
mod altings Skaber foldes de ud
i evig længsel efter Gud

Copy Right